INDSIGSTMEDITATION 

Fuld opmærksomhed hjælper os med at blive mere nærværende.
At være fuldt tilstede hvert øjeblik, at betragte øjeblikket som nyt og enestående, giver os mulighed for at leve livet fuldt ud.

Den fulde opmærksomhed praksis, der opøves igennem meditation er anvendelig i alle sammenhænge. Opmærksomheden om tankers og følelsers opståen, deres foranderlighed og ophør øges samtidig med at bevidstheden om behagelige, ubehagelige og neutrale følelser udvikles.
Igennem meditation skærpes sanserne, evnen til at indgå i sociale relationer påvirkes i positiv retning, evnen til at indgå i sociale relationer med empati øges.
​
At begynde at meditere, vil for nogle opleves som starten på en opdagelsesrejse, hvor man  langsomt opdager eksistensen af ukendte landskaber i sit eget sind.
Vi ønsker alle at leve et liv, der bibringer os glæde. De fleste af os ønsker at være lykkelige og håber på, at livet forløber uden større forhindringer. På et tidspunkt vil vi opleve, at hverdagen ikke forløbet helt så gnidningsfrit, som vi kunne ønske os.
Vi frustreres måske over de relationer vi indgår i, vi frusteres over alt det vi ikke når, at vi bliver ældre, vi frustreres når vi bliver syge, når vi adskilles fra dem vi elsker osv.
Mange forsøger at reparere på disse frustrationer ved at blive skilt, arbejde mere, tjene flere penge ... og alligevel er det som om, man ikke mættes og ikke opnår følelsen af at være mentalt og følelsesmæssigt mættet. 

Igennem regelmæssig meditation vil vi erfare 1. at der findes universelle tilstande af frustration, 2. at der er en grund til at disse tilstande er opstået 3. at der kan blive en ende på opståede frustrationer og 4. at der er en vej ud af lidelsesfulde og frustrerende tilstande.

Igennem regelmæssig meditationen fås indsigt i sindets sande natur, øjeblikkets foranderlighed, forståelse for og erfaringer med lidelsens væsen samt intet-kerne-selvet.

I det øjeblik du udvikler selvindsigt, øges din evne til at omgås og forstå andre mennesker. 
Meditation har en positiv indvirkning på din personlige udvikling. Du øger din bevidsthed om det du foretager dig, det du undgår - og det, der foregår omkring dig.  
Du vil opdage nye handlemuligheder og udvikle evnen til at leve et mere reflekteret og rigere liv med fordybet nærvær.

Den fulde opmærksomheds praksis kaldes 'indsigtsmeditation' eller vipassana.
Ordet vipassana stammer fra det oldindiske sprog pali, og betyder: "..at se-med-klarhed..".
Det er den proces, der igangsættes og finder sted under meditation.
Indsigtsmeditation kan betragtes som hjertet i buddhistisk meditation, men kan udøves af alle og er universel.

Under meditationen udforskes sindet og de processer der uafladeligt opstår, forandrer sig og ophører. Selv korte meditationer vil kunne give et indblik i hvor nuanceret, livligt og foranderligt sindet kan være.
At opdage denne proces, kan sidestilles med at være betragteren til hver enkelt bølges bevægelse i havet.

Indsigtsmeditation er erfaringsbaseret - det vil sige, at først i det øjeblik, der er  opnået en stabil og fordybet tilstand af nærvær, mindfulness (sati) og den mentale tilstand samtidig er fuldt koncentreret, er der skabt et grundlag for at meditere på den åbne opmærksomheds praksis, der også kaldes vipassana. I vipassana meditation , vil den mediterende bliver iagttager til at de fænomeners sande natur: " … at se tingene, som de virkelig er…”.
Det betyder, at der over tid udvikles en indsigt i og erkendelse af, at alt er under vedvarende forandring.

Den meditative proces består med andre ord intuitivt, at udforske, hvad der sker fra øjeblik til øjeblik.
Det er igennem denne tålmodige udforskning, at der udvikles en indsigt i processen af foranderlighed - en direkte erfaring med, at krop, følelser og sind, herunder tankerne befinder sig i en konstant fluktuerende tilstand.
En indsigt i, at alle indre som ydre fænomener opstår og kontinuerligt forandres.

På det meditativt plan vil man direkte erfare, at sindet består af et flow af fænomener blandt andet tanker, billeder, følelser og stemninger og at kroppen består af en sammensætning af  elementer  og vibrationer der er i ’konstant bevægelse’.
Igennem gentagende meditative kontemplation udvikles indsigt i momentaritet - fænomeners opståen, forandring og ophør. 
Jo mere stabil koncentrationen er under meditationen, desto bedre afsæt er der for at følge fænomenernes vedvarende foranderlighed.

Igennem indsigtsmeditation  vil den enkelte, over tid,  opnå meditative indsigter i fænomenerne: 1.impermanence/foranderlighed (anicca), 2. lidelse/utilfredshed (dukkha) samt 3. intet – kerne-selv (anatta). Denne visdom vil for nogle mennesker blive en livslang, spirituel ledetråd.

Meditation på åndedrættet (Anapanasati ), hjørnestenen for udvikling af koncentrationsevnen. 
På pali betyder anapana: "indånding og udånding", sati betyder: "mindfulness", dvs., at vi i åndedrætsmeditationen "ånder ind og ånder ud", med fuld opmærksomhed; vi udøver med andre ord, en mindful vejrtrækning med fuld opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik.
Igennem åndedrætsmeditationen udvikles koncentrationsevnen over tid forudsat, at vi får udviklet en meditationsrutine i hverdagen.
Koncentration er en af forudsætningerne for, at vi opnår indsigter under meditationen. 

Åndedrættet har vi med os hele tiden, det er en helt naturlig del af vores krops funktion og fortsætter så længe vi lever, uanset om vi koncentrerer os om at trække vejret eller ej.
I hverdagen tager de fleste af os  åndedrættet for givet og tænker ikke nærmere over, hvordan vi ind- og udånder. Mange mennesker har en tendens til først at blive opmærksomme på åndedrættet, når det afviger fra den normale åndedrætsproces som f.eks. ved stakåndethed.

I meditation på åndedrættet gøres den naturlige åndedrætsproces til genstand for selve meditationen. Man forsøger hverken at gøre åndedrættet længere, kortere eller på andre måder at kontrollere det, men opmærksomheden rettes mod den naturlige ud- og indånding.

Når meditationen intensiveres og vi fokuserer på vejrtrækningen, bliver det muligt at følge begyndelsen af en indånding, midten samt afslutningen på indåndingen – og tilsvarende begyndelsen af en udånding, midten og afslutningen på udåndingen.
Udforskningen af åndedrættet vil øge koncentrationen (samadhi), over tid nedsættes åndedrættets frekvens, tankerne stilnes og en mærkbar afslapning opstår.

Der behøves ikke særlige kvalifikationer for at meditere på åndedrættet, alt hvad der behøves er, at vi retter vores opmærksom på ind- og udåndingen og gør denne enkle og naturlige proces til genstand for tålmodig iagttagelse. Meditation på åndedrættet kan foregå siddende, gående, stående eller liggende. Det er en meget fleksibel meditation, der kan foregå i forskellige situationer, hvilket giver dig friheden til at meditere i hverdagen, dér hvor du er lige nu.

Meditation på åndedrættet bliver et redskab til at være tilstede her og nu, lige netop i dette øjeblik. Ved systematisk at rette opmærksomheden mod åndedrættet, udvikles evnen til at blive fokuseret på blot èn ting, fremfor mange ting på èn gang.
Denne mentale èt-punktning er med til at udvikle og stabilisere koncentrationsevnen samt skabe en indre ro. 
Set i et meditationspsykologisk perspektiv udspringer visdom og indsigt ikke af en kognitiv, teoretisk eller filosofisk tilgang, men ved at iagttage det almindelige, det nære – dét, der er her og nu.
Sigtet med meditation på åndedrættet er at udvikle koncentration og mindfulness (sati), der er en hjørnesten for og springbrættet til at kunne praktisere vipassana.

Først i det øjeblik, vi undlader at stræbe efter en bestemt effekt af meditationen, sker der en udvikling og forandring.

Mange har en forestilling om at meditation er en tilstand, hvor lykkefølelsen er fremtrædende  det meste af tiden.
Men den meditative proces er impermanent, som alt andet. Forestillingen om den evigt positive tilstand under meditation er en illusion.
Vi mennesker kan have en tendens til at negligere eller undgå negative følelser som fx vrede og romantisere positive følelser som fx. glæde. Vi overser, at det først er i det tilfælde, hvor vi accepterer den aktuelle følelse fx tristhed, at der sker en forandring og grundlaget for frihed, glæde og momentan tilstand af lykke er lagt.
Fordybet nærvær og opmærksomhed på åndedrættet  i en given  emotionel svær situation , tager brodden ud af den umiddelbare tendens til at reagere blindt på den emotionel reaktion. På den måde kan man beskytte sig selv , undlade at 'kører sig selv op i en spids '. følelserne får ikke længere magt over dig, sagt med andre ord 'automapiloten demonteres'.

Accept af følelser, tanker og fornemmelser skaber transformation og danner grundlag for følelsen af personlig frihed til at være her og nu og ingen andre steder.
Følelser er foranderlige og impermanente, som alt andet i tilværelsen.
Der er desværre ingen vej udenom: der er tilstande af frustration i vores liv, der er en grund til at disse tilstande opstår og der er en vej ud af frustrerende eller smertefulde tilstande. Først i det øjeblik, hvor disse tilstande accepteres, sker forandringen, nye tilstande opstår, ændres og ophører.

For mange bliver meditation et brugbart redskab til at stabilisere mental ubalance og udvikle sig som menneske.
Når der er udviklet en mental ro og stabilitet, stopper mange desværre med at meditere og begynder først igen, næste gang livet bliver kompliceret og problemfyldt.

Det optimale er, at meditationen bliver en naturlig og integreret del af livet.
Ideelt set bør der være en overensstemmelse mellem det fordybede nærvær, der udvikles under meditation og det nærvær, der udvises i hverdagen overfor familie, børn, kærester , venner, kollegaer m.fl
Det er muligt at få det fordybede nærvær integreret i hverdagen.
Start i det små og deltag evt. efter behov i et meditationsfællesskab.
Når vi er fuldt tilstede med et fordybet nærvær bringer vi liv, til livet !
                           
"When mindfulness is there, all the beautiful qualities are nearby"
Mundindra  i 'Living this life fully', M. Knaster, 2010

Click here to edit.

lick here to edit.